EGEBJERGNETTET

På generalforsamlingen den 26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. 
Vil du være medlem, klik her.
 

Startsiden
Foreningen
Besparelser
Egebjergbladet
Presseklip
Sponsorer
BallerupNettet
Projektforløb
Udbydere
Regulering/foreninger
Egebjergsider
Søgning
Kontakt: post@egebjergnettet.dk

 

Referat fra bestyrelsesmøde i den foreløbige Antenne- og Bredbåndsforening EGEBJERGNETTET

Afholdt mandag den 27. februar 2006 hos Uffe Harksen, Rydtoften 9

 

 

Øivind Solheim, Birger Lund og Thomas Seeberg var fraværende med anmeldt forfald.

 

 

Betalende medlemmer og sponsorer

 

Kassereren havde ved mødets start oplyst antallet af  betalende medlemmer til 76. Han er  som aftalt begyndt at kontakte bl.a. Egebjergbladets annoncører om eventuelt tilsagn om sponsorstøtte. Der er endnu ikke opnået tilsagn om økonomisk støtte.

Den ”personlige medlemshvervning” i øvrigt er fortsat forsinket af sygdom og travlhed.

 

Birger og den øvrige bestyrelse fortsætter med personlige henvendelser for ”at banke tilslutningen op”. Der er på bruttolisten en del, der har meldt sig som medlemmer, men endnu ikke betalt kontingent; de står som medlem, men har ikke et (medlems)nummer, jf. også senere om et eventuelt ”spydspidsområde” omkring Pæremosevej.

Vi holder hinanden informeret således at ”dobbelthenvendelser søges minimeret).  

 

Generalforsamlingen

 

Udkastet til indkaldelsen blev gennemgået. Den herefter reviderede indkaldelse - med kassererens regnskab - er efterfølgende udsendt til bestyrelsens endelige godkendelse.

 

Vi drøftede dagens situation, og hvad vi vil kunne sige på generalforsamlingen hhv. offentliggøre i Egebjergbladets martsnummer. Et udkast til sidstnævnte er efterfølgende udsendt til bestyrelsens godkendelse.

 

Generalforsamlingen forberedes endeligt på næste bestyrelsesmøde.

 

Økonomi

                     

Bent har lavet nogle regnearksmodeller således at økonomien over en årrække fremgår sammenlignet med dagens udgifter, herunder hvor mange detaljer, der skal medtages hhv. forklares på generalforsamlingen. Som basis er bl.a. anvendt dagens udgifter, som vi nu har for 24. husstande. Han ser mere på det til næste møde, hvor NESA også vil være med.

 

Udbydere

 

Uffe oplyste, at f.eks. Fascom har erklæret sig interesseret i at byde i en prækvalifikationsrunde, som den vi har skitseret tidligere. Der hersker næppe tvivl om, at IPPC/A+, ComX og NESA er interesserede, og vi har tidligere fået uopfordrede henvendelser fra flere firmaer (Swedia networks, f.eks.), der gerne ville have lov at byde ind. Vi afventer nærmere om det tidligere nævnte om Finn Helmers eventuelle interesse i Egebjerg som forsøgsområde for ”fremtidens fibernet”.

 

Ballerupnettet

 

Det blev drøftet, om vi skal foretage os noget i forhold til den folder om Ballerupnettet (kommunens, ikke Fascoms) og TDC med TDC’s standardtilbud, der ligger på www.egebjergnettet.dk.

 

Vi lader spørgsmålet hvile udover en kort omtale i Egebjergbladet, jf. det udsendte udkast til artikel.

 

 

Rådgivning

 

Ole Jørgensens inviteres til vort næste bestyrelsesmøde.

 

Det videre arbejde

 

De kommende bestyrelsesmøder afholdes således:

 

13. marts 2006 hos Thomas Seeberg, Pæremosevej 9.

27. marts 2006 i Fælleshuset, Agernhaven 8, forud for 

                          generalforsamlingen.

10. april 2006 hos Henrik Jensen, Pæremosevej 26.

 

Ref. v/Henrik 

 

 

                       

 

                     

Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl).